Er du klar til en lang og varieret rute, som samler de fleste af de oplevelser, der gør Danmark så fantastisk at cykle rundt i? Den jyske østkyst er naturskønne fjorde, fredelige bugter og åbent vand, men uden Vesterhavets barske blæst. Nogle af etaperne er dejlig kuperede, og du kan vælge kulturen til i de store købstæder, der ligger langs Jyllands østkyst.
71,3km
4-7timer
↗ 223m
↘ 225m
Det maritime centrum i Nordjylland er Frederikshavn, som stadig er søfartsby med færger til Sverige, Norge og Læsø. Morgenmennesker bør cykle en tur nordpå, hvor der er fiskeriauktion på havnen i Strandby. Er man til stejle bakker, kan man cykle en tur ind i Sæbygård Skov. Kan man lide at samle rav, skal man parkere cyklen ved Professorens Plantage mellem Sæby og Lyngså.
Denne etape går gennem Brønderslev og Frederikshavn Kommune.
69,6km
4-7timer
↗ 293m
↘ 295m
Strandengene ved Asaa og Geraa er udlagt som vildtreservat: Et mini-vadehav med masser af træk- og ynglefugle. Ved Tofte Sø er der flere fugle, nemlig en af landets største skarvkolonier. Morænebakkerne ved Dokkedal byder på en flot udsigt over Kattegat og Lille Vildmose, og der er afmærkede vandrestier i området. Sejlturen med færgen over Limfjorden tager fem minutter.
Denne etape går gennem Aalborg, Brønderslev, Mariagerfjord og Rebild Kommune.
© Et nyt kapitel
Kutterne ved Hals
93,4km
6-9timer
↗ 616m
↘ 621m
Djurs Sommerland er det største i Norden, og rutsjebanerne er de største i Danmark, så god fornøjelse! Jættestuen ved Hevring Å er faktisk også en af landets største. I Bønnerup er fiskerihavnen stadig aktiv, og den hyggelige by er oplagt til frokostpausen. Ved Udbyhøj krydser man Randers Fjord med en trækkabelfærge.
Denne etape går gennem Mariagerfjord, Norddjurs og Randers Kommune.
Kæmpe Vandland i Djurs Sommerland
Vis på kort ↗
81,2km
5-8timer
↗ 486m
↘ 479m
Sæt lidt tid af til at opleve Grenaa og torvet med det gamle rådhus og kirken, der er opført omkring år 1300. Museum Østjylland Grenaa formidler områdets kulturhistorie fra stenalderen til nutiden. I Ebeltoft kan man gå om bord på Fregatten Jylland, verdens længste træskib. En del af etapen løber gennem Nationalpark Mols Bjerge, hvor det højeste punkt er Agri Bavnehøj, 137 meter over havets overflade
Denne etape går gennem Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune.
© Destination Kystlandet
Fregatten Jyllands anker
Vis på kort ↗
© Sebastian Nils
Kalø Slotsruin
Vis på kort ↗
66,5km
4-7timer
↗ 428m
↘ 432m
Hvad skal man så opleve i Danmarks næststørste by? Moesgaard, der er et specialmuseum for arkæologi og etnografi, er en af rutens helt store oplevelser. I skal også op i ’Your rainbow panorama’, Olafur Eliassons udsigtsgalleri på Kunstmuseet ARoS. Måske en tur i Den gamle By og ud at se kunstværket Den uendelige Bro, hvis I kommer i sommerhalvåret?
Denne etape går gennem Aarhus, Horsens og Odder Kommune.
© VisitAarhus
Marselisborg Slot
Vis på kort ↗
78,9km
5-8timer
↗ 740m
↘ 739m
Michael Kvium voksede op i Horsens, og byens kunstmuseum har landets største Kvium-samling. Men du kan også se værker af blandt andre Bjørn Nørgaard og Christian Lemmertz. I Glud kan man komme en tur på frilandsmuseum, fra Snaptun kan man sejle en tur til Endelave, og omkring Vejle cykler man i et af landets mest kuperede områder.
Denne etape går gennem Hedensted, Horsens og Vejle Kommune.
© Jesper Rais
Fængslet i Horsens
70,6km
4-7timer
↗ 684m
↘ 684m
Der er ca. 14 km fra Vejle til Jelling og monumenterne, der er UNESCO-verdenskulturarv. I Kolding er det over 750 år gamle slot et absolut must, og Kunstmuseet Trapholt udstiller både billedkunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. Fredericia er en del af Naturpark Lillebælt – en marin naturpark, hvor du kan være ret sikker på at se marsvin.
Denne etape går gennem Fredericia, Kolding og Vejle Kommune.
© Stefano Ember
Jelling Monumenterne
© Madkælderen
Restaurant Madkælderen Koldinghus - Smagfuld restaurant i Kolding
Vis på kort ↗
60,1km
4-6timer
↗ 385m
↘ 384m
Skamlingsbanken er Sønderjyllands højeste punkt – på toppen er du 113 meter over havet, og udsigten er storslået. Midt i Haderslev ligger byens imponerende domkirke, som Dronning Margrethe har designet altertekstiler til. Brødremenighedsbyen Christiansfeld er UNESCO-verdenskulturarv: Den blev grundlagt i 1773, og bygningerne står som dengang.
Denne etape går gennem Haderslev og Kolding Kommune.
© Jakob Vingtoft
Trapholt Museum Kolding
© Brødremenigheds kirken
Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld
Vis på kort ↗
71,6km
4-7timer
↗ 503m
↘ 502m
En kuperet etape, bl.a. på Løjt Land, hvor du fra bakketoppene kan se over til Fyn. I Aabenraa kan du både nyde det traditionelle jyske kaffebord med mindst 21 forskellige slags kager og kunstsamlingen på Brundlund Slot. Historiecenter Dybbøl Banke fortæller meget levende om krigen i 1864, og du skal også lige forbi Dybbøl Mølle.
Dybbøl Mølle - møllerimuseet
Vis på kort ↗
© Sønderborg Turistbureau
Sønderborg Slot
Vis på kort ↗